|
Chaplin
Chaplin kom til verden på en lidt
dramatisk måde. Gita fødte en killing, og derefter gik fødslen i stå. Så
fik Gita kejsersnit, og da hun havde haft veer i rigtig lang tid, var
hjertelyden begyndt at falde på nogle af killingerne. Efter de havde fået
narkose var der ikke meget liv i dem, og ud af de 4 der var tilbage kunne
vi kun få liv i en. Så vi drog hjem med 2 killinger. Da Gita havde været i
narkose skulle killingerne lægges til hver anden time hele døgnet. Men
Chaplin ville intet mad have fra os, han skreg og skreg det første døgn.
Dagen efter skreg han stadig, ind til hans bror sygnede hen, så var der ro
i fødekassen, det var en virkelig mærkelig oplevelse. Chaplin har været
syg rigtig mange gange i sin opvækst, vi var hos dyrlægen hver 14 dag, for
der var altid et eller andet i vejen (mest lungebetændelse). Da han blev 3
mdr. havde jeg regnet med han skulle med på udstilling, men igen var han
syg. Denne gang så syg at jeg havde regnet med at skulle ind hos Marianne
(dyrlægen) og tage afsked med ham, men Marianne fandt ud af, at Chaplin
havde lavet en fejlsynkning og det var derfor han havde haft så svært ved
at komme sig. Så med to slags penicillin kom Chaplin sig langsomt. Da vi
tog af sted til dyrlægen lovede jeg ham, at hvis han overlevede måtte han
blive, og man skal jo holde hvad man lover :-) Denne historie er kogt
meget ned, da al den sygdom bliver for trist at læse om. I kan se på
billederne at Chaplins pels ser sølv ud, det er det man kalder refisme,
man ved ikke helt hvorfor det opstår. Nogle siger iltmangel, andre siger
penicillin, men en ting er hel sikkert, det forsvinder helt og man står
tilbage med en helt (i vores tilfælde) sort kat.
Chaplin er super kælen er gnider
sig op af os hele tiden, og falder lige oven på vores fødder så han kan
blive kælet. Dette er en smule farligt når man står og laver mad, da det
ofte resultere i at man får trådt ham på halen eller står på hans pels,
når han så går ligger der en pæn tot pels under ens fod :-)
Om Chaplin skal være avlskat ved vi
ikke, det er ikke derfor han bliver hjemme.
|